SMYK DIG GLAD

smyk dig glad

torsdag den 30. juni 2011

What's not to like?

Blå Safir, Hvidguld og diamanter.

Ejeren af disse øreringe, var glad for dem og ikke mindst for den gestus at hun havde fået dem foræret, samtidigt ønskede hun at bruge dem oftere, men kunne ikke rigtigt få dem til at fungere med resten af (spejl) billedet.




















Måske var de for store, så proportioner ikke passede til ansigtet, måske var de lidt for fine og royale i udtrykket, eller måske brugte hun i virkeligheden bare mere halskæder ...

 
  
Det kan være svært at forklare hvorfor vi føler os hjemme i nogen ting og ikke i andre. Bottom line er at, smykker skal pynte og de skal føles rigtigt, ellers bliver de simpelthen bare ikke brugt.

Vi talte en del muligheder igennem, tegnede en del kruseduller i min sketchbook og fandt så frem til en løsning, et design og et udtryk der passede til personen.




















Så startede transformationen ... først øremekanikken af den ene ørering og også noget af den høje fatning under stenen.

En klassisk ankerkæde blev fæstnet to steder på det nye vedhæng, så det ikke hang som et traditionelt vedhæng på en kæde og så det hang på den brede led.



Derefter blev hvidguldet på vedhæng og kæde matteret på overfladen for at dæmpe det glamorøse udtryk.

Tilsidst blev hvidguldet belagt med sort Ruthenium - et sjældent metal fra Platin-gruppen - hvis sorte farve er med til at give dette smykke et helt nyt udtryk.

En lang rejse for dette lille pynte objekt!

Resultatet bruges nu flittigt, rapporteres der fra ejeren af nu een ørering og et halssmykke.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar